Du kender allerede det lille røde Ø fra dine madvarer, men det er også muligt at få økologisk tøj. Tøj og tekstiler kan være en kilde til problematiske kemikalier. Kemikalierne bruges til at gøre tøjet blødt, krølfrit, farverne flotte og til at kunne holde til en lang transport fra Fjernøsten i en container på et skib. Men de kan desværre også udløse allergi og optages i kroppen.
Du kan sikre dig mod rester af problematisk kemi ved at købe økologiske tekstiler eller tøj med et af miljømærkerne. Det hjælper også, hvis du vasker nyt tøj, før du bruger det første gang. Mange af de virksomheder, som producerer økologisk tøj, er opmærksomme på at begrænse brugen af kemikalier, men det er ingen garanti, så vask, inden du går med det første gang.
Webbutikken YogaYoga forhandler træningstøj, som ikke alene er økologisk, men også produceret efter Fair Trade-principperne. Butikken har også en mindre kollektion af træningstøj til mænd. Selv om navnet leder tankerne hen på afspænding og gymnastik, kan tøjet sagtens bruges til mange andre slags træning eller til afslapning og hygge. Sub-Stanz tilbyder også økologisk tøj, og de har både en fysisk butik i København samt en webbutik. De tilbyder et stort udvalg af økologisk modetøj. Palace ligger i Århus og tilbyder et bredt udvalg af eksklusivt modetøj. Palace både designer og forhandler andre mærker, som lever op til deres værdier.
Desuden tilbyder mange af de kendte kæder i dag økologiske kollektioner. Det gælder blandt andet H&M og Vero Moda, ligesom du kan få økologisk tøj i de store dagligvarebutikker som Bilka, Føtex, Kvickly eller Superbrugsen. En anden mulighed er at finde dit nye økologiske tøj på trendsales.dk, som formidler lækkert brugt modetøj – så skåner du samtidig miljøet. Se mere på:
http://www.yogayoga.dk/
http://www.sub-stanz.dk/
http://www.palace-design.dk/
http://www.h&m.dk/
http://www.veromoda.dk/
http://www.trendsales.dk/
Kilder: FSC.dk, miljoeogsundhed.dk
Økologisk mad
:
Bliv medlem og støt sagen:
http://www.okologi.dk/default.asp
Økologisk
Landsforening er et unikt fællesskab for forbrugere, landmænd, virksomheder og organisationer, som ønsker at fremme økologi i Danmark og resten af verden.
Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem i foreningen som enten landmand, virksomhed eller almindelig forbruger.
12 gode grunde til at købe økologisk:
http://www.okologi.dk/Forbruger/Tema/12grunde/Default.asp
http://www.økobarn.dk/
Om Økobarn.dk:
Økobarn.dk er Økologisk Landsforenings nye klub, hvor du finder informationer om økologisk mad, børn og sundhed. Du kan også stille spørgsmål til vores panel af dygtige eksperter og udveksle erfaringer med andre forældre.
Økobarn.dk arbejder for at gøre viden om økologi nemt tilgængelig og for at øge forældres kendskab til, hvad økologi betyder i forhold til de små. Det gør vi, fordi økologisk produktion giver et renere miljø, bedre dyrevelfærd og sundere fødevarer til dig og dit barn – både nu og i fremtiden.
Det er gratis at være medlem af Økobarn.dk, og som medlem får du automatisk tilsendt vores nyhedsmail en til to gange om måneden.
Økobarn.dk er en del af Økologisk Landsforening - en interesseorganisation, der arbejder for at fremme økologisk landbrug og fødevareproduktion i Danmark til gavn for mennesker, dyr og miljø.
AL LANDBRUG BØR VÆRE ØKOLOGISK
Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regeringen, at al jordbrug i Danmark bør være økologisk i løbet af 20-25 år.
Læs mere på
http://www.okologi.dk/Nyheder/search-nyhed-detail.asp?Id1=2180